Opskrifter med chilli


Her har jeg samlet nogle af mine opskrifter med chili. Jeg håber du finder inspiration til selv at gå i gang i køkkenet.



Krydder salt

Skallen af 1 citron fintrevet.
3 fed hvidløg
4 Spsk. Sesam frø
1 stort bundt persille
1 stk. Tequila Sunrise chili uden kerner
1 stk. Jalapeno uden kerner
2 stk. Habanero Dulce uden kerner 
250 g Maldon flage salt 
 
Alt undtagen saltet blendes til en finthakket masse, 50 g salt tilsættes og blendes med et øjeblik. Bland resten af saltet i og fordel det på en bageplade med bagepapir. Sættes i varmluftovn ved 90 grader ca. 1 time. Rør i saltet med en gaffel et par gange, det klumper lidt, når det er helt tørt kan de sidste klumper hakkes i stykker med en gaffel. Lad det tørre og afkøle helt på køkkenbordet inden det kommes på glas. 
 
Brug Krydder saltet som krydderi på maden, det er ikke stærkt.
 
Halver store kartofler, snit et par kryds i hver kartoffel, pensel med olivenolie, drys med krydderalt. Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Dejligt tilbehør til grillmaden. 

Milde habanero Dulce chili.

Små milde habanero Dulce chili på spyd.Sæt små habanero Dulce chili på træspyd. Fordel lidt olivenolie på chiliene. Grill dem 5-8 minutter. Vend dem ofte, de skal bare have lidt farve.Spises hele, de er meget milde og har en fantastisk aroma og smag. Spis dem som tilbehør til grill maden, eller sæt dem på tapas bordet.

Grillet fyldte chili

Halve chili med flødeost.

100 g flødeost
½ tsk.salt
Peber
1 gul tomat
2 spsk. bredbladet persille
1 lille rødløg
1 fed hvidløg.
Blandede chili i flere styrker, der er fyld til 10-12 stykker. Bland flødeost med salt, peber og presset hvidløg.Skær tomaten i små tern, kernerne skal ikke med. Skær løget i små tern og hak persillen. Bland det hele sammen. Flæk chiliene og tag kernerne ud, lad stilken sidde. Fyld chiliene med fyldet. Læg dem på grillen ved indirekte varme med låg på grillen ca. 20-25 minutter. Server dem som en lille starter inden grillmaden. 

Mettes chili sauce

Denne chili sauce har den lækre aroma fra habanero chilien, den er tilpas i styrken til de fleste. Den kan gøres stærkere ved at tilsætte flere habanero chili, prøv dig frem. Jeg har i år lavet 3 styrker, første gang med 8 chili, næste portion med 2 chili og sidste portion i år er med 4 chili.

2 store løg i grove tern
4 fed hvidløg i skiver
3 store røde/gule peberfrugter/snackpeber i grove stykker
4 orange habanero chili uden kærner
½ dl olivenolie
½ dl æbleeddike
2 tsk. salt
2 spsk. sukker
1 tsk. atamon 
 
Svits løg og hvidløg ved lav varme til løgene er klare. Tilsæt peberfrugt og habanero chili, svits det et øjeblik. Tilsæt æbleeddike, salt og sukker, bring det hele i kog og lad det småkoge i ½ time. Giv til sidst det hele en tur med stavblenderen, bring det i kog igen og lad det koge 1 minut, tilsæt atamon og fyld det på rene glas. 

Habanero chili sauce

Denne chili sauce har en helt speciel smag og aroma, en af mine favoritter, den er stærk.
 
16-20 stk. orange habanero
1 stort løg
3 fed hvidløg
2 spsk. Hvidvinseddike
1 tsk. Salt
2 spsk. sukker
4 spsk. olivenolie
2 gulerødder
Atamon

Hak løg og hvidløg og svits det ved lav varme i en gryde til løgene er klare og møre. Tilsæt gulerødderne i skiver, groft hakket habanero chili, der er renset for stilk og kerner sammen med eddike, salt og sukker, lad det simre i 10 min. Findel saucen med en stavblender, juster evt. med olivenolie til rette konsistens, tilsæt atamon. Køles af og kommes på flaske eller i et glas.

Chili salt

Du kan bruge alle slags chili til chili salt. Tag kernerne ud af chilierne, brug mange chili, blend dem godt og tilsæt havsalt eller flagesalt. Blend igen til det er godt blandet. Det skal ligne sjap is. Fordel det på bagepapir og sæt det i ovnen ved 80-100 grader indtil det er tørt. Du kan tilsætte persille eller andre krydderurter, hvidløg er også rigtig godt sammen med chili.

Syltede Jalapeno

Skær Jalapeno chili i skiver, kom dem i et glas med skruelåg, man kan tage kernerne ud inden de skæres i skiver, jeg gør det ikke.

Kog en eddikelage af:
1 dl eddike
1 dl sukker
1 stk. salt  
 
Eddikelagen hældes varm over chilierne, låget sættes på. Trækker et par dage, og er klar til servering.

Chili pulver.

Tørret Chili. Dejligt at have til vinteren.
 
Træk friske røde Long slim cayenne chili på en snor, hæng dem op et lunt og luftigt sted. Når chilierne er tørre knuses de til chilipulver. Bruges i madlavningen. De tørrede chili er også dekorative at have hængende i køkkenet.
 
Apache chili og Citron chili er også meget velegnede til at tørre.
 


Klarskov Gartneri
Byvej 62
2650 Hvidovre
+45 28698006
mail@klarskovgartneri.dk
CVR NR: 31131871


Copyright © Klarskov Gartneri