Camillas syltede drueagurker


Agurkerne skrubbes og renses med en skuresvamp (den bløde side). Agurkerne prikkes herefter med evt. gaffel eller lignende. Det gør det nemmere for saltlagen at trænge ind og for den overflødig væske at sive ud. Det er valgfrit om enderne skæres af.

Agurkerne lægges i en skål eller lignende hvor der kan hældes saltlage over. Saltlage: Vand og salt bringes i kog i en gryde og koges til saltet er opløst. Køles herefter af til stuetemperatur inden det hældes over agurkerne. Agurkerne skal trække 12-24 timer på køl inden de skal syltes. Agurkerne tages op af deres saltbad og skylles i rent vand.

Sylteglassene rengøres grundigt inden brug og skoldes med kogende vand. Krydderierne fordeles i glassene, og mængderne afhænger af hvor meget krydderi man selv ønsker. Herefter fyldes agurkerne i glassene. Det er valgfrit om agurkerne skal være hele, skåret i halve, skåret i kvarte, skåret i skiver eller noget helt femte. Syltelagen: Eddike og sukker koges op og atamon tilsættes. Den varme lage hældes direkte på glasset og glasset lukkes med det samme. Lad de syltede drueagurker trække i ca. 4 uger inden der tages hul på dem. I uåbnet stand kan drueagurkerne holde sig i mange måneder, hvis de opbevares et mørkt og køligt sted - gerne i køleskabet.

Når glasset er åbnet, skal det opbevares på køl, og jeg vil gætte på, at det kan holde sig i ca. 1 måned. Brug altid en ren gaffel til at fiske agurkerne op med, og agurkerne skal være dækket af syltelagen.
Ingredienser:
1 kg drueagurker

Saltlage:
150 g salt
1 l vand
 
Syltelage:
1 l eddike
350 g sukker
1 tsk. atamonSyltekrydderier (forslag): - Dildskærme- Peberrod (skrælles og skæres i skiver, antiseptisk egenskab)- Chili (uden kerner)- Sennepsfrø- Peberkorn- Fennikelfrø- Hvidløg